Så hvad venter vi på..

Jesper Lohse, leder Foreningen far, Danmark


Fælles forældreskab og positiv fædre involvering skaber mere kærlighed, omsorg og tryghed for børn med mere kvalitetstid, flere oplevelser, en bedre identitet samt flere sociale og økonomiske ressourcer. Det er bedst for børnene som helhed i samfundet. Fælles forældreskab er i dag mere udbredt end nogensinde. Flere fædre tager orlov og flere fædre er ligeværdige i familielivet og har været det længe. De ligeværdige samværsordninger er de mest udbredte og hurtigst voksende i Danmark.

Så hvad venter vi på … I 2007 da fælles forældremyndighed blev normen i forældreansvarsloven var forventningen og budskabet, at fædrene blev ligestillede. Det politikerne og ministerierne ikke oplyste var at man på samme tid indførte bopæl og samværsbegrebet, som i praksis satte fælles forældremyndighed ud af kraft. I 2012 blev det igen understreget af fælles forældremyndighed og barnets ret til begge sine forældre var lovens udgangspunkt og gældende menneskeret.

I 2015 blev chikanepakken indført med automatisk erstatningssamvær, ferier og mødeforpligtigelse. I 2019 blev et nyt familieretsligt system indført med grøn, gul og rød visitation efter anbefaling fra Foreningen Far. Delt bopæl blev muligt ved enighed og der blev indført familiemægling, en børneenhed samt ny lovgivning om psykisk vold, herunder forældrefremmedgørelse.

Det politikerne og ministerierne ikke gjorde var at lytte til Foreningen Far hele vejen, da vi klart meldte ud helt ind til på dagen for Folketingets beslutning, at lovændringer var positive, men ikke ville virke, hvis udgangspunktet fortsat var forskelsbehandling af bopæl og samværsforældre. Hertil velfærdsydelser baseret på bopælsforældre og når delt bopæl og lige tid ikke var udgangspunktet eller kunne besluttes af en domstol forebyggende. 

Så hvad venter vi på … Indfør ligeværdighed som i andre dele af vores samfund med delt bopæl og lige tid som udgangspunkt for børn, der ikke lever sammen med begge forældre og som oplever begge forældre på orlov. Giv forældrene mulighed for at bruge deres frie valg til at lave anden aftale om ønsket. Dette samtidig med at der baseret på dokumentation og saglige bekymringer, i stedet for løse og taktiske påstande, naturligvis skal ske behandling af børnesager i det familieretslige system. 

En sagsbehandling som skal baseres på ligeværdig og saglig behandling af begge forældre. Det mangler vi fortsat at se ske til dato i det familieretslige system for børnene. I 2022 blev det vedtaget at digital post fra det offentlige skulle sendes til begge forældre, I 2023 blev forældreorloven fordelt ligeværdigt med ca. 3 måneder øremærket orlov til hver forælder, hvilket er et stort fremskridt. I hvert fald for kernefamilierne for du står uden rettigheder, hvis mor ikke ønsker det til den orlov du og din arbejdsgiver tror du har.

Senest er familievold og krisecentre gjort kønsneutrale ved lov, men psykisk vold lovgivningen misbruges markant, fordi det er nemt. Krisecentrene har fået en udøvende og dømmende magt, som de på ingen måde er kvalificeret til at varetage. De har hverken talt med far eller viden om den social og sundhedsfaglige historik, som der kan være hos mor. Det er forskelsbehandling, kønsdiskrimination og manglende retssikkerhed af aller værste skuffe i vores samfund – og det bør ikke ske. Enhver sag med strafferetslige forhold bør og skal naturligvis varetages af politiet og i samarbejde med politiet. 

Så hvad venter vi på … Danmark er nået langt og er måske endda på mange områder førende i forhold til Europarådets Resolution 2079 om ligestilling i familielivet og fædrenes rolle i fremtiden, men vi er langt fra i mål og børnene og samfundet taber hver eneste dag til mødre og mødres advokater uden etik og moral, som godt ved de udnytter systemet Vi er langt forbi det argument i en hverdag, hvor kønsdiskrimination mod fædre og børn ved skilsmisser er det største ligestillingsproblem i samfundet.

Foreningen Far har derfor i 2023 foretaget stævning af Socialministeriet og Statsministeriet i en principiel sag for at rette op på ligeværdigheden. Foreningen Far har overfor domstolene gjort gældende at bopæl og samfundsbegrebet ikke bør anvendes som udgangspunkt i et samfund, hvor snart halvdelen af børnene ikke lever sammen med far og mor. Lovgivningen skal som udgangspunkt være ligeværdigt og staten må heller ikke basere velfærdsydelser alene på bopælsforældre.

Dertil kommer at Danmark om man ønsker det eller ikke har indført fædreorlov, men ministerierne overholder ikke loven og EU-direktivet, når fædre der ikke bor sammen med mor, kan stå med forestillingen om en rettighed til orlov, som de i praksis ikke kan bruge. Foreningen Far har foretaget stævning for at få anerkendt, at afgørelserne truffet i Familieretshuset og det familieretslige system bør erklæres ugyldige, fordi de grundlæggende er i modstrid med ligestillingsloven og retssikkerheden samt gældende konventioner for børn og forældre.

Så hvad venter vi på … Menneskeretten er klar. Alle børn har ret til at kende og blive passet af sine forældre og alle borgere har ret til respekt for familielivet, beskyttelse mod forskelsbehandling og retslig prøvelse af borgerlige rettigheder inden for rimelig tid. Det sker ikke for børn og fædre i Danmark og der er tale om et ledelsesansvar.

Foreningen Far har over hundred tusinde besøgende på sine kontaktflader, over 28.000 forældre af begge køn i selvhjælpsgrupper og afholder tusindvis af personlige rådgivninger årligt online eller i de landsdækkende rådgivningscentre. Foreningen Far har i perioden 2015 til 2023 modtaget under 1% af den statslige støtte, som mødrehjælpen, børns vilkår og kvinfo har modtaget eller ca. 0,3% af det samlede beløb til disse organisationer, som politisk varetager mor og børns interesser, men ikke fædre og børnene. Foreningen Far er den førende interesseorganisation med viden og erfaringer om børn og fædre samt ligeværdigt forældreskab i Danmark. 

Så hvad venter vi på … Få afskaffet bopæl og samværsbegrebet, som er den mest markante forskelsbehandling vi har af alle områder i samfundet i dag. Sørg for lige tid for børn med far og mor som udgangspunkt, fordi det er bedst for langt de fleste børn og virker forebyggende. Det skal derfor være udgangspunktet og vil skabe en situation hvor de børn og forældre der har behov for hjælp, også kan få hjælpen. 


Previous
Previous

Deep Structure of the Human Affectional System: Introduction to Interpersonal Acceptance–Rejection Theory

Next
Next

So what are we waiting for?